Losenes skriv til Overlosen i Vestenfjeldske Lodsdistrikt etter innsatsen i forbindelse med Victoriaforliset i 1903.
Hr Overlods!
I henhold til Deres skrivelse til os om dampskibet "Victoria"s forlis, vil vi i al korthed meddele Dem følgende:
Mandag 23de november laa Tananger-lodserne vest av Jæderens rev, vinden var vestlig.
Frempaa eftermiddagen friskede vinden, og det begyndte at tykne, men dog ikke mer end at baade Obrestad og Feistenen kunde sees. Klokken omtrent 9 aften fik vi et dampskib isigte, som viste sig at være "Victoria". Vi praiede samme ved boien ved Klausgrunden, og vi fikk til svar, at det havde los ombord. Samtidig som "Victoria" var passered os, tyknede det mere til. Og for at kunde holde Feistenen isigte seilede vi lige op under samme, dreiede til og laa der til omtrent 11, da vi fik se blus inde i fjorden. I den tanke, at det var en, som gjorde signal efter lods holdt vi af og seilede efter blusset. Blussingen og raketskydningen varede til vi var klods ved, og vi blussede ligeledes tilbage.
I den tanke, at skibet var under, kommande seilede vi klods til side, og da fik vi brækningerne saa nær, at det var i sidste øieblik, vi kom klar. Stormende, tykt og mørkt var det.
Efter at vi havde passeret Feistenen, fik vi se et blankt lys i tykken, som vi tog for at være Fladholmen. Og vi er tilbøielig til at tro, at "Victoria" har taget feil af sammen lys. Det omtalte lys viste sig at være paa Kolnæs.
Kl var 11 ½, da vi var klar af land; da saa vi ikke mere til skibet. Vi holdt det i nærheden ulykkesstedet, om vi skulde høre eller se noget, men ingen ting var at opdage for os. Vi saa paa, at det var et farlig sted, og i den svære sjø kunde der ikke være tale om redning af nogen saa lenge natten var, om der var nogen i live.
Vi holdt det ude hele natten, til det begyndte at lysne af dag, da hørte vi raab, fra folkene, som stod paa skjæret. Vi saa det var umuligt at komme til skjæret med skjøiten, men begyndte at blusse og gjøre signal til folkene paa Koldnæs og seilede der hen. Da kom der en baad ud, som vi tog paa slæb efter skjøiten og slæbte den til det skjær, som de 4 mand stod paa. Sjøen var endu saa svær, at de kunde ikke komme til skjærret med baaden, men da folkene havde livbelter paa sig, sprang de selv paa sjøen og blev optaget af baaden. Under dette arbeide brugte de to aarer i baaden, og da det var et farligere sted end det, selve skibet stod paa, turde de ikke prøve paa at ga ud. Det var den 2den styrmand, som hang i riggen, Vi tog dem da paa slæb og bragte dem ind til land og fik saa en bedre baad bemandet og tog ud igjen, og fik da andenstyrmand, som ogsaa maatte slippe sig i sjøen og med braattet blev baaret over et lidet skjær, og de fik tage ham op. Vi slæbte saa baaden ind igjen. Det blaaste da en storm af VNV, og uden skjøitens hjelp var de knapt blevet reddet. Strandingsstedet er mellom Svarteskjæret og Bulderen ved Kolnesholmerne.
Tananger 1ste december 1903.
Ærbødigst
Lods Karolius Kristiansen
Lods John Roth Hans Karlsen